At blive forældre begynder længe før barnets fødsel. Det sker, når man opdager, at man venter barn, og nogle gange endnu tidligere, når ønsket eller blot tanken om at få et barn opstår. Det er lige der, i moderens og faderens sind og hjerte, at idéen om babyen begynder at tage form gennem fantasi, drømme og planer. Graviditeten er en tid med dyb refleksion, der giver forældrene mulighed for at lægge fundamentet for tilknytningsbåndet til deres baby.
For nogle er dette en langsom og næsten umærkelig proces. For andre er det en overvældende følelse. Fantasier og følelser er en integreret del af rejsen. At tage sig tid til at lytte til babyens bevægelser i livmoderen, forestille sig, hvad de gør, hvordan og om de bevæger sig, og endda hvad deres følelser og humør kan være, er ikke bare dagdrømme. Det er allerede en måde at opbygge et forhold på, hvor man bruger ventetiden på at lære barnet at kende, så fødslen ikke er et første møde, men et gensyn. Denne proces, der består af lytning, fantasi og dialog gennem berøring og kropsstillinger, er kendt som prænatal tilknytning.